Er du frivillig eller ansat i kirkeligt socialt arbejde, og vil du styrke dine chancer for at skaffe projektstøtte? Så kom med til vores temadag.
Temadagen foregår torsdag d. 31. oktober 2024 i Silkeborg, hvor vi kombinerer faglig læring med en særlig tak til dig, der i det daglige gør en forskel. Dagen afsluttes med, at vi spiser et lækkert måltid mad sammen.
Hvad får du ud af dagen?
På dagen vil du modtage konkret viden om fundraising fra Else Andersen, ejer af projekter.nu, som har over 20 års erfaring med at sikre midler til projekter inden for socialområdet, uddannelse og beskæftigelse. Else har samlet mere end 100 millioner kroner til projekter og vil dele sine bedste tips og værktøjer med dig.
- Grundlæggende viden om fundraising: Lær om fonde, puljer, lokale sponsorer og hvordan du bedst ansøger om støtte.
- Praktiske redskaber: Du får skabeloner til fondsoversigter, projektbeskrivelser, følgebreve, budgetter og meget mere – alt, hvad du behøver for at komme i gang med det samme.
- Eksempler og cases: Vi hører forskellige cases fra kirker/foreninger, som har gjort sig gode erfaringer med at rejse midler til lokale projekter.
En dag dedikeret til dig
Temadagen er også en tak til dig, der gør et uvurderligt arbejde inden for kirkeligt socialt arbejde. Udover det faglige indhold vil der være god mad, forkælelse, mulighed for netværk og en hyggelig atmosfære.
Praktiske oplysninger
Dato: torsdag d. 31. oktober 2024
Tid: Kl. 14.00–19.00
Sted: Silkeborg Oasekirke, Frichsvej 2, 8600 Silkeborg
Pris: Gratis
Skal du med? Tilmeld dig her
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mariasandborg@kit-danmark.dk eller tlf. 22560927.