Regeringen drøfter lige nu, hvordan der skal skæres 26 mio. kr. på integrationsindsatser. Det er endnu ikke besluttet, hvilke organisationer der bliver ramt af besparelserne, men indtil regeringen beslutter sig, bliver alle bevillinger tilbageholdt.
En besparelse på 26 mio. kr. på integrationsindsatser kan ikke undgå at få stor betydning for det arbejde og de indsatser, som frivillige og civilsamfundsorganisationer udfører på integrationsområdet. Lige nu afventer flere civilsamfundsorganisationer, om de bliver ramt af besparelserne. Men organisationerne afventer ikke blot om de bliver ramt af besparelse, de venter også på at få udbetalt den støtte, som de ifølge finansloven for 2024 allerede skulle have haft udbetalt.
Organisationerne undrer sig over besparelserne, og at man ikke kan regne med, at bevillingerne på den vedtagne finanslov står til troende. Det åbner jo for et principielt spørgsmål, når organisationer og andre ikke kan regne med det, som står i finansloven.
De største tabere bliver de mennesker, som har brug for støtte og hjælp til at skabe sig en velfungerende tilværelse i Danmark. Mennesker som er flygtet fra krig og kriser, ofre for æresrelateret vold og negativ social kontrol, minoritetsetniske kvinder uden beskæftigelse samt sårbare børn og unge.
Hvis besparelserne bliver udmøntet, vil det få store konsekvenser. Det kan bl.a. medføre lukning af indsatser, der hjælper indvandrere og flygtninge i beskæftigelse samt indsatser målrettet minoritetsetniske børn og unge samt LGBT+ personer med minoritetsbaggrund. Det kan også ramme indsatser, der hjælper fædre med minoritetsbaggrund samt kvinder, mænd og børn udsat for vold og negativ social kontrol samt indsatser, der støtter mennesker, som har forladt sekteriske og radikaliserede miljøer.
Titusindvis af frivillige vil ikke på samme måde som i dag kunne få support til at lave sprogtræning, hjælpe med udarbejdelse af CV og jobsøgning, give lektiehjælp, matche venner, yde individuel rådgivning og psykosocial støtte, etablere mentorindsatser, rådgive om breve fra kommunen eller banken samt hjælpe med at finde vej i sundhedssystemet. Ligesom organisationerne ikke vil kunne fortsætte deres vigtige arbejde med at forebygge radikalisering og parallelsamfund, modvirke negativ social kontrol og vold, opbygge demokratisk forståelse, forbedre trivslen og en myriade af andre ting.
Det vil få store konsekvenser for den forebyggelse, hjælp og rådgivning, som der bl.a. på BørneTelefonen og i grundskolen tilbydes nogle af de mest udsatte børn og unge, der lever liv med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, samt børn og unge som grundet diskrimination og marginalisering er sårbare over for rekruttering til ekstreme fællesskaber.
I regeringsgrundlaget bliver civilsamfundet og de frivilliges indsatser lovprist. Samtidig står ministre og politikere på tværs af partier nærmest i kø for at proklamere, at der skal sættes ind over for parallelsamfund og kvindeundertrykkelse i indvandrermiljøer. Det virker derfor meget underligt, at det er her regeringen vælger at spare. Og at man ovenikøbet vælger at spare på et tidspunkt, hvor vi grundet krigen i Ukraine har modtaget det største antal flygtninge siden 2. Verdenskrig, er svært at forstå.
Det er også foruroligende, at civilsamfundsorganisationerne ikke kan regne med at få de driftsmidler, som er afsat på finansloven for i år. Hvis det ender med, at regeringen beslutter at skære i midlerne med tilbagevirkende kraft allerede i år, så vil det få alvorlige økonomiske konsekvenser, da organisationerne jo ikke kan opsige medarbejdere uden varsel og da husleje og andre driftsudgifter ikke bare kan standses på kort sigt. Besparelserne og stop af driftsmidlerne får store konsekvenser for integrationsindsatsen og organisationernes økonomi – for nogle kan det ende med konkurs.
Besparelserne på de statslige integrationsindsatser blev besluttet, da regeringen sammen med DF, SF og Det Konservative Folkeparti lavede en aftale om Kriminalforsorgens økonomi 2022–2025. Aftalen blev indgået i december 2021, før Ruslands eskalation af krigen i Ukraine og den kæmpe flygtningestrøm, vi efterfølgende har oplevet. Netop det forhold burde få politikerne til at overveje ikke at gå videre med besparelserne.